Verifikationen af en digital signatur involverer flere trin for at sikre, at signaturen er gyldig og dokumentet er intakt. Lad os uddybe disse trin:
Når en digital signatur oprettes, genereres der først en unik hashværdi for det underskrevne dokument ved hjælp af en kryptografisk hashfunktion. Derefter krypteres hashværdien ved hjælp af afsenderens private nøgle for at danne den digitale signatur.
Under verifikationen bruges den offentlige nøgle, der er knyttet til afsenderens certifikat, til at dekryptere signaturen og genskabe den oprindelige hashværdi. Hvis den genskabte hashværdi matcher den beregnede hashværdi for dokumentet, bekræftes signaturens gyldighed.
For at sikre, at dokumentet ikke er blevet ændret efter underskrivelsen, sammenlignes den genskabte hashværdi af dokumentet med den aktuelle hashværdi. Hvis disse værdier matcher, indikerer det, at dokumentet ikke er blevet ændret, og integriteten er bevaret.
Digitale signaturer er normalt knyttet til et digitalt certifikat, der udstedes af en certifikatautoritet (CA).
Under verifikationen kontrolleres certifikatets gyldighed, herunder dets udløbsdato og udstederens troværdighed.
Det sikrer, at signaturen kommer fra en legitim afsender og ikke er blevet forfalsket.
Nogle digitale signaturer indeholder også en tidsstempel, der angiver tidspunktet for underskrivelsen. Tidsstemplingen giver yderligere bevis for, hvornår underskriften blev tilføjet, hvilket kan være nyttigt ved tvister eller juridiske spørgsmål.
Ved at udføre disse trin kan modtageren af et dokument med en digital signatur være sikker på, at dokumentet er blevet underskrevet af den angivne afsender, og at dets indhold ikke er blevet ændret siden underskrivelsen.
I løbet af de seneste fem år har digitaliseringen i EU udviklet sig med høj hastighed og omfang, og har haft en dybtgående indvirkning på næsten alle aspekter af samfundet. En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger har været overgangen til en mere digital økonomi og samfund, hvor teknologi spiller en central rolle i næsten enhver aktivitet og sektor.
Den stigende digitalisering har set en eksplosion af digitale tjenester og platforme inden for handel, uddannelse, sundhedspleje, finans, offentlig forvaltning og mere. Forbrugere og virksomheder er i stigende grad afhængige af digitale løsninger til at udføre daglige opgaver, kommunikere, handle og arbejde.
En betydelig drivkraft bag den øgede digitalisering har været fremkomsten af nye teknologier som kunstig intelligens, Internet of Things (IoT), blockchain og cloud computing. Disse teknologier har muliggjort nye former for innovation, effektivitet og automatisering i forskellige sektorer og har bidraget til at skabe nye forretningsmodeller og muligheder.
Samtidig med den teknologiske udvikling har EU også intensiveret sine bestræbelser på at regulere og styrke den digitale økonomi gennem lovgivning som GDPR (General Data Protection Regulation), eIDAS (Electronic Identification, Authentication and Trust Services) og Digital Services Act (DSA). Disse regler har til formål at beskytte forbrugernes rettigheder, fremme tillid til digitale tjenester og regulere teknologivirksomhedernes adfærd.
Den stigende digitalisering har også rejst vigtige spørgsmål omkring digital inklusion, datasikkerhed, arbejdsmarkedets transformation og fremtidens færdigheder. EU har reageret ved at investere i digitale færdighedsprogrammer, infrastrukturudvikling og innovation samt ved at fremme etiske retningslinjer og standarder for teknologisk udvikling. Danmark er en af de mest digitaliserede lande i verden, og det næstmest digitaliserede land i EU. Den digitale inklusion af danskerne samt den nemme adgang til internettet spiller en stor rolle for Danmarks placering på denne liste.
Krypteringsnøgle
En krypteringsnøgle er en streng af data, typisk i form af en sekvens af bits eller tegn, der bruges til at kryptere eller dekryptere data under en kryptografisk proces. Krypteringsnøgler spiller en afgørende rolle i sikringen af fortroligheden og integriteten af data, når de overføres over et usikret netværk eller opbevares i en usikret form. MitID bruger krypteringsnøgler, hvilket gør at du kan identificere dig på sikker vis. Du kan underskrive dokumenter via ePact med MitID.
Der findes to hovedtyper af krypteringsnøgler: symmetriske og asymmetriske.
Symmetriske krypteringsnøgler
Med symmetrisk kryptering bruges den samme nøgle til både kryptering og dekryptering af data. Begge parter, afsenderen og modtageren, deler den samme nøgle, hvilket betyder, at nøglen skal holdes strengt fortrolig for at undgå uautoriseret adgang til data. Symmetrisk kryptering er normalt hurtigere og mere effektivt, men kræver en sikker metode til at dele nøglen mellem de involverede parter.
Asymmetriske krypteringsnøgler
Med asymmetrisk kryptering bruges to separate nøgler til kryptering og dekryptering: en offentlig nøgle og en privat nøgle. Data, der krypteres med den offentlige nøgle, kan kun dekrypteres af den tilsvarende private nøgle, og vice versa. Den offentlige nøgle deles frit og bruges normalt til kryptering af data, mens den private nøgle holdes strengt fortrolig og kun kendes af den autoriserede modtager af dataene. Asymmetrisk kryptering tilbyder en mere sikker måde at overføre krypterede data, da den private nøgle ikke behøver at deles mellem parterne.
Krypteringsnøgler bruges ikke kun til at sikre data under overførsel, men også til at beskytte data i hvile, f.eks. når de opbevares på en server eller en enhed. Brugen af stærke og komplekse krypteringsnøgler er afgørende for at opretholde sikkerheden og fortroligheden af data i en digital verden, hvor trusler mod datasikkerhed er konstante.
GDPR, eller General Data Protection Regulation, er en lovgivning, der trådte i kraft den 25. maj 2018 og gælder for alle medlemslandene i Den Europæiske Union samt Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Formålet med GDPR er at beskytte borgernes privatliv og persondata ved at regulere, hvordan virksomheder og organisationer behandler og beskytter personoplysninger.
Denne lov introducerer en række regler og krav, som virksomheder og organisationer skal overholde. For eksempel skal virksomheder indhente samtykke fra enkeltpersoner, før de indsamler, behandler eller deler deres persondata. Enkeltpersoner har også ret til at få adgang til deres persondata og kan anmode om rettelser, sletning eller begrænsning af behandlingen af deres data.
Derudover skal virksomheder træffe passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte persondata mod uautoriseret adgang, tab eller misbrug. Hvis en virksomhed bruger en tredjepart til at behandle persondata på deres vegne, skal der indgås en skriftlig databehandleraftale. Virksomheder skal også udføre databeskyttelses konsekvensvurderinger for at vurdere og minimere risiciene ved behandlingen af persondata i forbindelse med visse aktiviteter.
Nogle virksomheder og organisationer skal endda udnævne en databeskyttelsesrådgiver, der skal rådgive dem om GDPR-overholdelse og fungere som kontaktpunkt for tilsynsmyndighederne. Der er også betydelige bøder for overtrædelser af GDPR, herunder bøder på op til 4% af en virksomheds årlige global omsætning eller op til 20 millioner euro, afhængigt af hvilken der er højest.
Alt i alt har GDPR haft en betydelig indvirkning på, hvordan virksomheder og organisationer indsamler, behandler og beskytter persondata. Den styrker enkeltpersoners rettigheder og kontrol over deres egne persondata og har forpligtet virksomheder til at tage databeskyttelse meget alvorligt.
MitID er en dansk digital identifikations- og autentificeringsløsning, der giver borgere adgang til offentlige og private tjenester online. Sikkerhed er en central funktion i MitID, og det er designet til at beskytte borgernes persondata og forhindre uautoriseret adgang til deres digitale identitet.
MitID benytter stærk kryptering for at sikre, at al kommunikation mellem brugeren og tjenesten er beskyttet mod uautoriseret adgang eller aflytning af data. Dette opnås gennem brugen af sikre protokoller og standarder som SSL/TLS.
SSL (Secure Sockets Layer) og TLS (Transport Layer Security) er kryptografiske protokoller, der sikrer kommunikationen mellem en webbrowser og en webserver. De skaber en sikker forbindelse ved at kryptere data, hvilket beskytter mod uautoriseret adgang eller manipulation af følsomme oplysninger over internettet.
MitID fokuserer også på at beskytte brugernes persondata og privatliv ved kun at videregive de nødvendige oplysninger til den specifikke tjeneste, de ønsker at få adgang til, og ved at overholde principperne om minimale data og formålsbegrænsning. Endelig har brugerne fuld kontrol over deres MitID-konto, hvilket giver dem mulighed for at administrere deres personlige oplysninger og sikkerhedsindstillinger for at beskytte deres digitale identitet. MitID bruges også i høj grad til at underskrive dokumenter online. Lige nu kan du underskrive gratis med MitID gennem ePact. ePact bruges af et sort antal firmaer landet over, lige fra små revisionshuse til store energiselskaber.
Samlet set er MitID designet til at være en sikker og pålidelig digital identitetsløsning, der beskytter brugerens persondata og privatliv mod misbrug og uautoriseret adgang.
Det har aldrig været lettere og
hurtigere at indhente
underskrifter
