Tillid i en digital verden
Tillid i en digital verden
En kunde fortalte mig forleden, at hun stadig printer vigtige dokumenter ud og gemmer dem i en bankboks. "Man ved jo aldrig," sagde hun og scrollede videre på sin telefon, hvor hun lige havde overført 50.000 kr gennem sin bank-app uden at blinke.
Den modsætning siger alt om vores komplekse forhold til digital tillid.
Tillidsparadokset vi lever med
Vi deler gladelig vores mest intime tanker på sociale medier, men tøver med at underskrive en kontrakt digitalt. Vi stoler på at GPS-satellitter guider os gennem fremmede byer, men insisterer på fysiske kopier af vigtige papirer. Vi lader algoritmer vælge vores livsledsager, men vil helst have et stempel på dokumentet.
Hvorfor er vi så selektivt skeptiske? Svaret ligger ikke i teknologien - det ligger i os selv.
Hvorfor pixels føles mindre virkelige end papir
Der er noget dybt menneskeligt tilfredsstillende ved at holde et fysisk dokument. Vægten i hånden. Lyden når papiret folder. Blækket der reflekterer lyset. Vores hjerner, udviklet over tusinder af år, fortæller os at dette er virkeligt.
Men virkeligheden har ændret sig hurtigere end vores instinkter. Den digitale kontrakt på din skærm, beskyttet af 256-bit kryptering og blockchain-verificering, er faktisk mere sikker end papiret i bankboksen. Problemet er bare, at sikkerhed vi ikke kan røre ved, føles mindre sikker.
Danmark: Verdensmestre i digital tillid?
Vi danskere har noget særligt. Mens amerikanere stadig skriver checks og tyskere insisterer på kontanter, logger vi på det offentlige med MitID og stoler på at systemet virker. Denne tillid er ikke opstået i et vakuum - den er bygget lag for lag gennem årtier.
Men selv i Danmark ser vi sprækker. Jo mere digitalt samfundet bliver, jo flere bekymrer sig om hvad der sker, når strømmen går. Hvad hvis hackerne kommer? Hvad hvis systemet crasher?
