Revisor vs. bogfører: Forskellige KYC-krav
Revisor vs. bogfører: Forskellige KYC-krav
"Men jeg laver jo bare bogføring - skal jeg virkelig tjekke alt det der?" Spørgsmålet kommer ofte fra bogholdere, der opdager, at de også er omfattet af hvidvaskloven. Og svaret er: Ja, men ikke på samme måde som revisorer.
Lad os skære igennem forvirringen og se præcis, hvad loven kræver af hvem - og hvorfor der faktisk er god mening i forskellene.
Grundlæggende: Begge er omfattet
Først det vigtige: Både revisorer og bogholdere er omfattet af hvidvaskloven når de:
- Yder rådgivning om skattemæssige forhold
- Assisterer med virksomhedsetablering
- Håndterer klientmidler
- Agerer som stråmænd/nominelle ejere
Men dybden og omfanget af KYC-kravene varierer betydeligt.
Revisorens skærpede ansvar
Som revisor har du det tungeste ansvar:
Lovpligtig revision = Højeste krav
- Fuld due diligence på alle klienter
- Omfattende dokumentation
- Skærpet overvågningspligt
- Direkte ansvar for mangler
Erklæringsopgaver
- Review og assistance kræver også fuld KYC
- Du sætter dit stempel = dit ansvar
- Ingen "light" version tilladt
Rådgivning
- Skatteoptimering = fuld KYC
- Virksomhedsstrukturer = ekstra opmærksomhed
- M&A aktiviteter = højeste risikoniveau
Bundlinje: Som revisor kan du ikke slippe udenom. Fuld KYC hver gang.
Bogholderens proportionale pligter
Som bogholder er billedet mere nuanceret:
Ren bogføring = Minimal KYC
Hvis du KUN:
- Registrerer bilag
- Laver momsopgørelser
- Producerer balance/resultat
...så er dine KYC-krav begrænsede til basis identifikation.
Men pas på grænserne!
Så snart du:
- Rådgiver om moms-optimering
- Hjælper med skattetræk
- Foreslår fradrag
- Assisterer med selvangivelse
...træder du ind i rådgiver-rollen og KYC-kravene stiger markant.
Praktiske forskelle illustreret
Scenarie: Ny kunde - lokal butik
Revisor må:
- Verificere ejer via pas + MitID
- Undersøge hele ejerkæden
- Risikovurdere branchen
- Etablere løbende overvågning
- Dokumentere alt
Bogholder (ren bogføring) må:
- Verificere virksomhedens eksistens (CVR)
- Notere hvem der er kontaktperson
- Basis dokumentation
Scenarie: International virksomhed
Revisor må:
- Fuld kortlægning af koncernstruktur
- Verificere ultimate beneficial owners
- Undersøge transfer pricing
- Ekstra dokumentation på pengestrømme
Bogholder skal:
- Overveje om de overhovedet kan påtage sig opgaven
- Hvis ja: Næsten samme niveau som revisor
- Ofte bedre at henvise til revisor
Den juridiske gråzone
Her bliver det tricky. Mange bogholdere bevæger sig i gråzonen mellem ren bogføring og rådgivning:
"Skal den udgift ikke på konto 3120?"
- Teknisk bogføring = OK med basis KYC
- Men hvis det påvirker skat = rådgivning
"Du kan spare moms ved at..."
- Klart rådgivning = fuld KYC påkrævet
"Revisor plejer at..."
- Henvisning til praksis = OK
- Egen anbefaling = rådgivning
Risikovurdering: Forskellige tilgange
Revisorens risikovurdering
Skal omfatte:
- Detaljeret branchevurdering
- Geografisk risikoanalyse
- Kompleksitet i struktur
- Transaktionsmønstre
- PEP og sanktionslister
Bogholderens risikovurdering
Kan ofte nøjes med:
- Simpel branchevurdering
- Kontant vs. ikke-kontant
- Lokal vs. international
- Normal vs. usædvanlig aktivitet
Dokumentationskrav
Revisor: Alt skal dokumenteres. Ingen undtagelser. 5 års opbevaring. Fuld audit trail.
Bogholder: Proportional dokumentation. Basis-info skal gemmes. Fokus på det væsentlige.
Men husk: "Proportional" betyder ikke "valgfri"!
Tilsyn og konsekvenser
Når Erhvervsstyrelsen kommer
Hos revisor: Fuld gennemgang. Stikprøver på alle områder. Strenge krav til dokumentation.
Hos bogholder: Fokus på om du holder dig inden for dit område. Tjek af basis-compliance.
Sanktioner
Revisor: Bøder fra 50.000 kr og op. Risiko for fratagelse af godkendelse.
Bogholder: Typisk lavere bøder. Men ved grov overtrædelse: Samme niveau.
Praktiske tips til begge
For revisorer
- Ingen genveje - fuld KYC altid
- Invester i systemer
- Dokumentér alt
- Træn alle medarbejdere
For bogholdere
- Definér klart dine services
- Hold dig fra rådgivning uden fuld KYC
- Henvis komplekse sager
- Dokumentér din afgrænsning
Samarbejde giver værdi
De smarteste løsninger kommer når revisor og bogholder samarbejder:
Bogholder: Håndterer den daglige bogføring Revisor: Tager rådgivning og komplekse vurderinger
Fordele:
- Klar arbejdsdeling
- Appropriate KYC-niveau
- Effektiv ressourceudnyttelse
- Mindre risiko for begge
Fremtiden: Mere klarhed kommer
Branchen arbejder på:
- Klarere retningslinjer
- Bedre afgrænsning
- Standardiserede procedurer
- Teknologiske løsninger
Men indtil da: Vær hellere på den sikre side.
Konklusion
Forskellen mellem revisor og bogholders KYC-krav handler om ansvar og risiko. Revisorer har det fulde ansvar og derfor de fulde krav. Bogholdere kan ofte nøjes med mindre - hvis de holder sig til ren bogføring.
Men pas på: Så snart du rådgiver, stiger kravene drastisk. Og "jeg vidste det ikke" holder ikke i retten.
Så kend din rolle, kend dine grænser, og byg dit KYC-system derefter. For i sidste ende handler det om at beskytte både dig selv og dine klienter.
